Myter og fakta om sukker

Dansk

	Myter og fakta om sukker - Sukker feder *Fakta* Alle kalorier giver vægtøgning, hvis man indtager flere end man forbrænder. Fedme skyldes flere faktorer og kan derfor ikke tilskrives ét næringsstof alene. Mangel på fysisk aktivitet er en af væsentligste risikofaktorer for udvikling af overvægt Kommentar Fedme opstår i et kompliceret samspil mellem mange faktorer. Bl.a. kostvaner, motionsvaner, psykosociale forhold, arveanlæg og den generelle samfundsudvikling påvirker risikoen for overvægt. Det er derfor forkert at fokusere på én faktor. Gennem de senere år er forekomsten af overvægt steget samtidig med, at kosten er blevet forbedret i retning af at energiindholdet er blevet reduceret gennem mindre fedt og flere kulhydrater. Den øgede forekomst af overvægt skyldes bl.a., at befolkningen i samme periode er blevet væsentlig mindre fysisk aktive i dagligdagen. Den fysisk inaktive livsstil hos såvel børn og voksne er en væsentlig risikofaktor for udvikling af overvægt.

	- Sukker feder lige så meget som fedt *Fakta* Fedt indeholder 37 kJ/g (9 kcal/g) Sukker indeholder 17 kJ/g (4 kcal/g) fedt indeholder mest energi pr. vægtenhed Kommentar Sammenligner man sukker og fedt gram for gram, indeholder fedt mere end dobbelt så meget energi pr. gram som sukker. Når man erstatter fedt med sukker gram for gram, vil kostens energitæthed derfor falde. Lavere energitæthed er et vigtigt middel til at holde vægten nede. Kulhydrater, herunder sukker, er vigtige for mæthedsfornemmelsen. Når man erstatter fedt med kulhydrater bliver, man mæt ved et lavere energiindtag. Det skyldes dels en direkte effekt af kulhydrater på appetitreguleringen og dels en indirekte effekt via energitæthed. Forskning har vist, at simple kulhydrater som f.eks. sukker giver en ligeså god vægtkontrol som komplekse kulhydrater fra f.eks. pasta og brød. Forsøg har vist, at protein mætter bedre end kulhydrat, som til gengæld mætter bedre end fedt. Enkelte forskningsforsøg med overvægtige tyder på, at når man taler om de forskellige fødevarers effekt på appetit og vægt, så ser det ud til, at sukker i drikkevarer ikke giver samme mæthedsfornemmelse som i andre fødevarer. Det kan øge risikoen for, at overvægtige tager yderligere på.

	- Sukker er ”tomme kalorier” *Fakta* Sukker er et kulhydrat som giver energi (17 KJ/g eller 4 kcal/g) Sukker indeholder hverken vitaminer eller mineraler. Kommentar Udtrykket ”tomme kalorier” kommer af, at sukker hverken indeholder vitaminer eller mineraler og derfor ikke bidrager med andet end energi. Sukker spises sjældent rent, men sukker indgår som regel som ingrediens i andre fødevarer. Sukkerets gode smag får ofte stivelses- og kostfiberrige fødevarer til at smage bedre. Undersøgelser har vist, at personer med et moderat sukkerindtag sjældent har mangel på vitaminer og mineraler.

	- Sukker giver huller i tænderne *Fakta* Hvis man børster sine tænder regelmæssigt, giver sukker ikke huller i tænderne. Regelmæssig tandbørstning (2 gange dagligt) med fluortandpasta modvirker karies. Kommentar Udviklingen af karies er et samspil mellem flere faktorer, herunder genetiske faktorer, kosten, måltidfrekvensen og mundhygiejnen. F.eks. har spytmængden og –sammensætningen betydning for kariesudviklingen.

	- Sukker kan give diabetes (sukkersyge) *Fakta* Gener og livsstil spiller en stor rolle for udviklingen af diabetes (sukkersyge). Overvægt og fysisk inaktivitet er de væsentligste årsager til type 2-diabetes. Kommentar Sukkersyge har fået sit navn, fordi sygdommen viser sig ved et forhøjet sukkerindhold i blodet. Derfor tror mange fejlagtigt, at sukker er årsag til sygdommen. Det er det ikke, hvilket bl.a. fremgår af en rapport fra FAO/WHO. Type 2-diabetes kaldes også gammelmands-sukkersyge. En mindre mængde sukker i et måltid giver ingen blodsukkerstigning. Det betyder, at diabetikere uden risiko kan bytte noget af madens fedt eller kulhydrat ud med 5-10 g sukker pr. måltid.

	- Sukker giver hyperaktive børn *Fakta* Der er ingen sammenhæng mellem hyperaktivitet og sukkerindtag. Kommentar Der er ikke dokumenteret en sammenhæng mellem hyperaktivitet og sukkerindtag. Det konkluderer et enigt ekspertpanel i WHO’s rapport ”Carbohydrates in Human Nutrition, 1998”.

	- Sukkerforbruget er stigende *Fakta* Sukkerforbruget har været ret stabilt i flere årtier. Kommentar Statistik viser, at sukkerforbruget er ret stabilt. Der er dog sket en forskydning i forbrugsmønstret, så hovedparten af sukkerforbruget i dag kommer fra industrielt forarbejdede produkter. Forbruget af læskedrikke og konfekture er øget, mens vi sjældnere spiser hjemmelavet marmelade, kager og desserter.

	- Man bliver afhængig af sukker *Fakta* Der er intet, der peger på, at sukker har samme effekt på kroppen som traditionelle rusmidler. Kommentar Der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser, som tyder på, at sukker giver den toleranceeffekt og de abstinenser, der er karakteristiske for rusmidler. Det er derfor forkert at sige, at man kan blive afhængig af sukker. Præferencen for sød smag er medfødt, derfor synes de fleste om noget sødt.Der foreligger ingen videnskabelige undersøgelser, som tyder på, at sukker giver den toleranceeffekt og de abstinenser, der er karakteristiske for rusmidler. Det er derfor forkert at sige, at man kan blive afhængig af sukker. Præferencen for sød smag er medfødt, derfor synes de fleste om noget sødt.

	- Brunt sukker er sundere end hvidt *Fakta* Hverken hvidt eller brunt sukker indeholder nogle nævneværdige vitaminer eller mineraler. Kommentar Det brune sukkers farve skyldes sirupsrester. Sirupsresterne kan fjernes ved centrifugering, og herved fås almindelig hvidt sukker. Når man udvinder sukker fra sukkerroer, er man nødt til at fjerne siruppen, fordi den har en bitter smag. Sirupsresterne indeholder ikke nogle nævneværdige vitaminer eller mineraler, som bidrager til det daglige anbefalede indtag.

Udskriv